30.5.07

Flere generationer

Fredagens bedsteforældredag gik over al forventning. Højt humør og godt vejr så vi kunne være ude.
Vi takker for alle de mange lækre kager som var med til at gi´kaffebordet et ekstra pift.
Børnene havde glædet sig længe og var stolte over at have gæster. Det betyder meget for dem, at kunne vise bedsteforældrene det sted hvor de opholder sig mange timer hver dag; garderobepladsen og den private skuffe, (yndlings-) legekammeraterne og og de gode legesager - og ikke mindst: vores splinternye legeplads.

Se alle de mange gode fotos på tavlen i gangen.

24.5.07

Hej Alexander :-)

Et kæmpestort(!), varmt velkommen til Alexander & familie.

Nyt ansigt i børnehaven

Hjertelig velkommen til Dorde der netop er ansat som vikar i børnehaven. Håber vi får glæde af hinanden :)
Iøvrigt er Dorde Rasmus´mormor.

23.5.07

Grøn gymnstik med 0. kl.

Som led i brobygningen mellem børnehave & skole har de grønne børn 1 gang hver uge gymnastik sammen med den nuværende 0.kl.
Vi oplever at det fungerer rigtig godt. Den indendørs gymnastik adskiller sig ikke så meget fra det de grønne børn kender i forvejen så de kommer hurtigt "i gang".
Omgivelserne er kendte og desuden er der i forvejen eksisterende venskaber mellem børn fra grøn gruppe og børn fra o.kl. Det betyder at børnene føler sig trygge og ikke fremmede over for hinanden.
Også brusebadet efter gymnastik klares fint.

Bedre udnyttelse af legepladsen

Til alles store, udelte fornøjelse er legepladsens nye legeredskaber sat op og - i den grad - taget i brug.
Med interesserede blikke fulgte børnene nøje med i monteringen der tog ca to dage.
Vi er meget tilfredse med resultatet og det lever til fulde op til vores forventninger. Og vi oplever at den den plads vi råder over nu er langt bedre udnyttet end tidligere.
Der er stadig flere ideer til forbedringer ligesom der osse er behov for en hjælpende hånd - eller flere - til at virkeliggøre dem. Se opslag i vindfanget eller hør nærmere ved Trine.

8.5.07

Ugflugt til Givskud Zoo

JUBIIII - bussen er reserveret og d. 13. juni tager alle børn & voksne til Givskud Zoo.
Vi kører fra børnehaven kl. 8.30 derfor skal bønene møde allersenest kl. 8.15.
Vi forventer at være tilbage kl. 15.30 og håber I da har mulighed for at hente jeres børn direkte ved bussen. Hvis ikke så giv venligst personalet besked på forhånd.

Børnehaven betaler bustransport, entre & en enkelt is. Vi vil være taknemmelige hvis en eller to forældre vil bage kage vi kan tage med.

Hvert barn bedes medbringe lille rygsæk som barnet selv er i stand til at bære. Derfor bør den ikke være for tung. Husk tydeligt navn. Rygsækken bør dog indeholde følgende: madpakke, drikkevarer, tøj/skiftetøj afhængig af vejeret samt bleer og hvad hver enkelt har brug for fx sut, solcreme etc.

Vi vil meget gerne låne et par barnevogne el. klapvogne sådan at det er muligt at få en lille lur hvis behovet mod forventning skulle opstå.
Al henvendelse til personalet eller som kommentar til dette indlæg.

Børnehavens fødselsdag

Børnehaven fylder 15 år d. 1. august. Dette fejres dog først fredag d. 24. august ved en kombineret sommer- og fødselsdagsfest. Nærmere info følger, men sæt allerede nu en kæmpe X i kalenderen.

Legeplads

Så er de nye legeredskaber lige på trapperne. Fimaet MAX - din bedste legekammerat! kommer mandag d. 14. maj og vi i de følgende tre dage montere vores nye legeredskaber.
Vi mangler dog stadig at få lagt fliser ved bålhytten og mellem bygningerne - mon ikke der er nogen der har lyst til at hjælpe os med det? Al henvendelse til Trine.

Bedsteforældredag

D. 25. maj inviteres børnenes bedsteforældre på besøg i børnehaven. Hvis et barn ikke har bedsteforældre eller disse bor langt væk er det naturligvis ok at invitere en anden "vigtig" person fx moster, faster, "revervebedste" etc.
I lighed med sidste år vil vi gerne hvis I forældre vil lave konvolutter med frimærke, navne & adresse. Til gengæld laver vi en fin invitation samt poster brevet.
Vi glæder os allerede og håber vi får mulighed for at gå i gang allerede i denne uge.

Sommerferie

Så nærmer sommerferien sig igen og for at vi i personalegruppen kan planlægge ferie må vi allerførst vide hvornår børnene holder ferie. I bedes derfor hurtigst muligt - og senest d. 21. maj 07. - udfylde den talon der fulgte med papirudgaven af nyhedsbrevet. På forhånd mange tak.
Husk at børnehaven holder lukket i både uge 29 & 30.

Grøn Gymnastik

Fra d. 1. juni har de grønne, kommende skolebørn gymnastik sammen med 0. kl. Husk gymnastiktøj (fx shorts & t-shirt) og håndklæde. Oplysninger om nærmere tidspunkt følger.