18.9.07

Små glimt




Små glimt fra vores hverdag

Vilkommen Fie

Fie er startet i børnehaven.

Fie der er Matias' lillesøster er startet i børnehaven. Velkommen til dig, som vi jo næsten kender, fra alle de gange du har været med mor eller far, hvor I har afleveret eller hentet Matias. Vi glæder os til at dele vores hverdag med dig.

15.9.07

15 års jubilæum



Billede fra jubilæet

Ny folder på vej

I bestyrelsen er vi i øjeblikket i gang med at revidere folderen om børnehaven. Den eksisterende har efterhånden en del år på bagen og er ikke længere tidssvarende. Den nye folder vil være klar om kort tid.

Åbent hus veloverstået

Tak til alle der lagde vejen forbi os i går da vi holdt åbent hus - og tak for kage, gaver & blomster. Desværre var vejret ikke helt med os idet regnede det meste af eftermiddagen, men det var alligevel et vellykket & positivt arrangement. Også børnene syntes det var dejligt med alle de søde sager og ikke mindst opmærksomheden. De kvitterede med godt humør & glade smil.
Vi havde da osse besøg af Jyske Vestkysten og håber det resulterer i positiv omtale i form af billede og et par linjer i avisen - så hold øjnene åbne :)
Allerede forleden dag var der en lille artikel i samme avis. Læs den her.

God weekend til alle.

11.9.07

Flittige hænder og stærke overarme

Mange tak(!) til de som denne weekend hjalp med at lægge fliser mellem børnehaven og skuret - nu kan vi meget bedre udnytte arealet.

5.9.07

Hej Kamma :)

Kamma er startet i børnehave her hos os. Velkommen til dig og din familie.

Ubudne gæster - øv!

For kort tid siden var der indbrud i børnehaven. Intet blev stjålet, men derimod kom der skader på brand- og terrassedør og en del rod på kontoret.
Børnene syntes dog det var interessant at politiet den efterfølgende dag kom forbi.
Læs Jyske Vestkystens notits om sagen her.

4.9.07

Duften af nybagt brød

Fødslesdagsfesten på Sillerup Mølle var igen i år en stor succes. Vi har efterfølgende fået mange positive tilbagemeldinger. Dejligt at så mange var med til at fejre dagen - og 1000 tak for de mange fine gaver.
Vi spiste os mætte i hjemmebagt pizza & kringle. Børnene bagte de mest fantasifulde brød & boller og vi tog hjem med lunt & velduftende brød under armen - trætte men glade efter en god & festlig aften.

Åbent hus d. 14. sept.

For at skabe opmærksomhed omkring børnehaven inviterer vi alle(!) interesserede til at kigge forbi til åbent hus fredag d. 14. sept. kl. 13.30 - 15.30.
Vi vil benytte lejligheden til at fejre børnehavens 15 års jubilæum og indvie den nye legeplads - og ikke mindst fortælle om alle de andre nye tiltag i børnehaven.

Samme dag kl. 10 - 12 inviterer vi kommende børnehave-børn og deres forældre til at besøge os. Kom og vær med - og mød store & små. Medbring gerne madpakke så spiser vi frokost sammen.

Håber rigtig mange vil være med til at gøre denne til noget særligt.


Drop styrketræningen denne uge

... og hjælp os i stedet med at lægge fliser mellem bygningerne.
Vi ta´r fat søndag d. 9. sept. Se også opslag i vindfanget.