16.12.08

Kastanjer i oktober





I efteråret lavede vi kastanjedyr og "edderkopper".

Eferår på Ørby Strand - og link til flere fotos.




Klik her for flere fotos fra efteråret der er gået.

Luciaoptog




Fredag morgen var vi til Luciaoptog på Vonsbæk Skole. Det var meget smukt med lys og sang på en kold, mørk vinter morgen.

8.12.08

Skolevalg for kommende skolebørn.



Da Vonsbæk Skole som bekendt lukker med udgangen af dette skoleår må forældre til kommende skolebørn overveje hvilken på skole man i stedet ønsker at lade sine børn indskrive.

Til orientering kan oplyses at der i aften mandag d. 8. dec. kl. 19 afholdes informationsmøde på Fjelstrup Skole.

Torsdag d. 11. dec. kl. 19 afholdes informationsmøde på Favrdalskolen. Tilmelding/henvendelse kan allerede i dag ske til Vonsbæk Skoles leder, Werner tlf. 74 57 91 82.

Hvis du er interesseret i en informationsmøde på Aller Friskole, så kontakt Dorte Balslev
Tlf. 51 34 35 34 (mor til to nuværende elever på Vonsbæk Skole).
Dorte Balslev har talt med skolelederen. Hvis Nordenfjords-området kan stille med 10 elever, så er han ikke afvisende for at de vil sende deres bus ud efter børnene. Aller friskole har til og med 9. klasse, max 18 elever i klassen. P.t. er 0. klasse fyldt op, men der er ledige pladser i de øvrige klasser. Se evt. Aller friskoles hjemmeside her.

Haderslev Realskole oplyser at der pt. er ledige pladser i den kommende o. klasse.

Lukket 2. januar 2009.


Vær opmærksom på at børnehaven holder lukket
fredag d. 2. januar 2009.
Det er en beslutning der er taget i bestyrelsen.

7.12.08

Julecafe´ i fredags.







Traditionen tro afholdt vi i fredags julecafe´. Det var hyggeligt og der var en god & glad stemning. Børnene glæder sig altid og nyder når forældrene tager sig tid til et besøg i børnehaven.
Tak til alle som kom og var med.

Juletur til Fjelstrup Kro.








I torsdags var vi på jule-besøg på Fjelstrup Kro.
Det var rigtig sjovt & festligt. Vi spiste pommes frites & kylling til vi var lige ved at revne.
Julemanden kom forbi - sikke en god overraskelse.
Tak til Oskars forældre, Jan & Lise for en dejlig, dejlig dag.

jule-ferie-fri-dage.

På tavlen over pulten hænger et opslag vedr. fridage.
Af hensyn til planlægning udfyld venligst hvilke dage dit barn/børn holder fri.

3.12.08

Julecafe´.

Dette års JULECAFE´ afholdes, som sagt, på
fredag d. 5. december kl. 13.30 - 15.30.
Hjerteligt velkommen & på gensyn.

Ny låge.

1000 tak til Max Pepes & Neles far, Steffen for den meget fine låge ud for bussens p-plads. Det pynter - og så bli´r det fremover noget lettere at få bussen ud at køre.

2.12.08

I denne søde juletid ...

Så er både børnehaven og bloggen pyntet op til jul.
Børnene har med stort engagement og iver klippet røde hjerter, lavet kranse og meget, meget mere. Hver dag mødes vi af forventningsfulde, spændte børn. De fortæller om traditioner, ønskesedler, julemænd & -nisser.
I går fik vi til alles store glæde og overraskelse besøg af Nis & Nissepigen. De glæder sig meget til at besøge alle børnene på skift ind til d. 24. december.

Husk at vi holder JULECAFE´ på fredag. Vi serverer æbleskiver & gløgg.