28.6.08

Grill-fest


Smør-selv-dagen i torsdags blev forvandlet til en grillfest ved bålhytten.
I stedet for rugbrød fik vi pølser & brød og masser af frisk frugt - børnene havde stor appetit.
Det var meget hyggeligt og festligt - og børnene nød det i fulde drag - der var en rigtig god stemning og humøret var højt.

Grøn gruppe på vej i skole


Grøn gruppes børn er klar til at forlade børnehaven og efter sommerferien starte i 0. kl. på Vonsbæk Skole. Traditionen tro er der for nyligt holdt afslutning med overnatning i børnehaven. Det var meget hyggeligt og det var dejligt Lasse havde overskud til at komme trods sygdom. Og stor tak til hans forældre, Jan & Lise for dejlig mad.
De seneste måneder har vi arbejdet aktivt med brobygning mellem børnehave, skole & SFO. Det betyder i praksis at samarbejdet omkring kommende skolebørn har været intensiveret - grøn gruppe har jævnligt været på besøg i SFOen, har deltaget i arrangementer dels i 0. kl. og dels i hele indskolingen. Dermed har børnene fået et mere konkret kendskab til skolen og omvendt har lærer og skoleelever lært vores børn at kende. Venskaber er blevet genoplivet og nye bånd er blevet knyttet.
Vi siger farvel(!) til Emeli, Sabrina, Kevin & Lasse. Vi har kendt jer alle i mange år og har været meget glade for at ha´ jer i vores børnehave. I skal være velkomne til at besøge os en gang imellem. I ønskes held & lykke og vi håber i får en god og glad skolegang.
På gensyn!

Karneval 08

Grøn gruppe var i går på udflugt til Haderslev for at se dette års karnevalsoptog.
Det var meget flot og festligt.
Vi mødte mange som vi kendte - bl.a. alle SFO-børnene fra Vonsbæk skole. De var klædt ud som klovne og lette at kende.

Fødselsdagsfest - sæt X i kalenderen

Fredag d. 29. august 2008 fejrer vi børnehavens fødselsdag på Sillerup Mølle.
Pizza, øl/vand, kaffe, kringle - 50 kr. pr. person. Børnene kan traditionen tro være med til at bage brød.
Vi håber at se rigtig mange børn, forældre & søskende så sæt derfor X i kalenderen allerede nu.
Nærmere info følger umiddelbart efter sommerferien.

20.6.08

Brian vender tilbage.

Brian der tidligere har været vikar og rengøringsassistent i børnehaven vender tilbage i praktik det næste halve år.
Vi glæder os meget til gensynet og håber alle vil tage godt imod ham.
Velkommen tilbage, Brian.

Sommerferie


Husk at børnehaven holder sommerferie-lukket i uge 29 & 30.

Livstegn(!) - og nyt fra bestyrelsen


Så er det på tide at genoplive bloggen, der med stor beklagelse har ligget stille de seneste måneder.
Vi lægger ud med en orientering fra bestyrelsen.
I forbindelse med kommende skolestart er Leah stoppet i børnehaven. Derfor er hendes mor, Robin ikke længere formand for børnehavens bestyrelse. Posten er derimod overtaget af næst-formanden Sandra der er mor til Milene & William. Ny næst-formand er Tine, mor til Rasmus. Og desuden er Tenna, mor til Oskar Elliot trådt ind i bestyrelsen efter en periode som suppleant

Vi takker Robin for et godt & engageret samarbejde gennem de seneste år. Og siger samtidig farvel til Leah - vi håber du bliver glad for at gå i skole.