13.10.06

Børnehavens motionsdag

Ligesom skolerne holder motionsdag, har vi også her i børnehaven holdt motionsdag. Alle børn og voksne var ude at gå en dejlig lang tur, ned af grusvejen helt til Kildager og den vej rundt og tilbage i børnehaven. Det var rigtig hyggeligt, at alle deltog, da vi jo plejer at gå tur i mindre grupper.
Bare alle tiders.
Rigtig god efterårsferie til alle der måtte have en sådan og ellers go' weeekend.

11.10.06

På tur til Dyrhaven


Gul og grøn gruppe har været på tur til dyrhaven. Efter en lang tur med to busser, hvor der var fire børnehaver med den sidste, kom vi ud til Dyrhaven. Da vi kom ud af bussen fik vi straks øje på legepladsen, den var helt fantastisk, så vi indtog straks alle legeredskaberne og hyggede os en god halv time, hvor vi havde den helt for os selv. Da vi så havde spist gik vi ind i dyrhaven for at se om vi kunne finde nogle rådyr. Vi kom forbi nogle rigtig flotte steder med en fantastisk udsigt. Vi skulle være meget stille for ellers sagde Judith og Trine at vi skræmte alle rådyrene væk. Vi gik/løb en lang tur helt ned til dammen. Da vi var kommet lidt ned til dammen og hen til højre så vi pludselig fem-seks rådyr i det fjerne. Vi må åbenbart have larmet lidt for meget alligevel, for de løb alt hvad de kunne væk fra os, men vi så dem og det var det vigtigste. Tilbage igen med bussen og alle de andre børn, nøj hvor blev der varmt i bussen, det var godt vi ikke skulle køre så langt med den første bus. Vel hjemme i børnehaven kunne vi konstatere at vi har haft en rigtig dejlig tur.

5.10.06

Fotograf, torsdag i næste uge.

OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS
I skal være opmærksomme på at fotografen fra Anker Foto kommer på torsdag d. 12 okt. Der er hængt sedler op på børnenes rum og der ligger sedler på pulten til søskendefotografering. Vi regner med at starte med at fotografrere søskende kl. ca. 9.15 og når der så er ro igen, begynder vi på børnehavens børn og til sidst tager vi så et gruppefoto(Vi håber at det kan blive taget på legepladsen da det som regel bliver bedst udenfor.

2.10.06

På tur til fjorden

Gul gruppe har idag været på tur til fjorden. På vej derned kom vi forbi det store gamle egetræ nede ved grisestalden hvor det duftede fælt, (blev børnene enige om).
Børnene mente nu nok at vi ikke kunne nå om træet og det var ganske rigtigt, det kunne vi ikke, men vi var også kun fire børn og en voksen. Længere henne af vejen så vi en stor roeoptager, der tog roer op og en traktor der kørte dem hen i en stor stak. Da vi kom ned til fjorden kunne vi se at det trak op til regn i det fjerne, så vi blev ikke så længe, men der var noget sjovt skum, der lå hele vejen inde langs med stranden, det gik vi lidt i . På hjemvejen så vi igen på roeoptageren og traktoren, men vi havde lidt fart på, da det var begyndt at regne og ikke alle havde det rigtige tøj på. Vi nåede også lige at samle kastanjer henne ved Christoffer.