Fra tidlig morgen ønskede børnene at komme ud på legepladsen frem for at være inde - det var koldt, men stille vejr og solskin.
Har haft gang i skovle & trillebør og fyldt sand i de værste huller i cykelbanen. Mange ville gerne gi´en hånd med - så der var næsten ikke huller nok :)
Flere havde egne cykler med og der er blevet cyklet og kørt meget. Flere gange var der ligefrem trafikprop, men børnene var gode til at løse problemerne og i fællesskab fandt de ud af hvem der måtte bakke, trække lidt ind til siden osv.
De store (& fartglade) børn er gode til at tage hensyn til de yngste trafikanter på fx scooter eller trehjulet cykel ... for det sker de falder i staver på cyklen og blot sidder helt stille og fordøjer de mange indtryk.
Børnene må gerne medbringe egne cykler & cykelhjelm, der er indstillet så den passer dit barns hoved. Da vores aflåste skur er fyldt op kan vi desværre ikke tilbyde p-plads til børnenes egne cykler - derfor må vi for en god ordens skyld understrege at det er på eget ansvar at lade cykler stå på legepladsen efter lukketid & i weekenden.
4.3.08
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar