13.10.09

Dagbog uge 41 - 2009

Mandag
Hej allesammen og vedkommen tilbage fra en stormfuld weekend. Så er det mandag igen. idag har alle fra rød gruppe været med til Fjelstrup for at hente mælk, dette var en dejlig tur, hvor børnene så alt, bl.a. lastbiler, vinker til alle som de møder. Det er dog svært for de helt små at holde sig vågen, når de er med på tur. Det er jo en rigtig dejlig dag idag, da solen skinner og næsten ingen vind. Eftermiddag har vi været ude på legepladsen, hvor vi har spist madpakker og frugt. Børnene er begyndt at få mere varmt tøj på, når vi er ude. Vi har også haft besøg af Trine idag. Da hendes ryg ikke helt er ok endnu, var hun lige på et lille besøg.

tirsdag
Gul og grøn gruppe har været en tur rundt om kildager. Det var en rigtig hyggelig tur - børnene er ved at være rigtig opmærksomme på naturen omkring dem. De fandt rigtig mange ting, som blev slæbt med hjem. De fandt fine sten, (brombær, hyldebær, som de spiste undervejs), hasselnødder, agern og kastanjer. Vi så store traktorer, der kørte forbi os, og vi gjorde holdt nede ved hestene. De kom helt hen til hegnet, da de så os komme. Det var en rigtig dejlig tur og børnene havde bestemt ikke travlt med at komme hjem i børnehaven. Den røde gruppe nød at have legepladsen for sig selv.

Onsdag
Idag har vi leget på legepladsen. Kl. var ikke mere end 8.30 før de første børn ville ud. Da de kom ud gik de straks igang med at bygge huse og tårne. Senere overtog Oskar T. og Rasmus, de byggede tårne som de stod ovenpå, det var lidt farligt, så vi måtte sige, at der kun måtte være tre klodser ovenpå hinanden, ellers måtte man ikke stå på dem.
Ellers blev der gravet med de store skovle og flere kørte med trillebører. Der var også mange på gyngerne dagen igennem. Over middag fik vi besøg af Holger Eskildsen og hans barnebarn. Hyggeligt, hyggeligt.

Torsdag
Det har været en rigtig dejlig lidt kølig, men solskins formiddag. Børnene har leget i små grupper i husene, på gyngerne, med klodserne og i sandkassen. Vi har også idag spist udenfor, og tænk, der var slet ingen maskiner, der larmede idag, da vi skulle spise. "Dejligt". Over middag var der nogle af børnene, der lavede bladbilleder, "det er næsten som at trylle, sagde en af dem". Det er da også lidt mærkeligt, at man lægger bladet nedenunder papiret og så kommer det frem!!!

Fredag
Vi fik fredagsboller idag - de gode boller fra Fjelstrup kro og de smagte rigtig godt. Vores fotografering blev aflyst, så vi håber at fotografen kommer 28.10 i stedet for.
Ellers har vi haft en god dag i børnehaven. Vi har spist udenfor og har leget hele dagen ude på legepladsen. Vejret var så dejligt.
En god weekend !!!

Ingen kommentarer: