Det blæser meget koldt idag, men lige meget med det, "grøn flag" gruppen havde planlagt at lave suppe på bålet ude på legepladsen, og som planlagt så gjort. Børnene hjalp med at samle brænde og kramme aviser, det var svært at få tændt bålet på grund af blæsten, men det lykkedes og vi fik kogt en rigtig god suppe. Alle børn der havde lyst smagte på suppen, den blev rigtig god syntes vi. Børnene var meget optaget af bålet og vi kom alle til at lugte af røg. Efter frokost blev vi indenfor og så en film med eventyr af H.C. Andersen. Efter frugt var der gang i mange forskellige lege og aktiviteter. Hyggeligt at være inde når sneen fyger.
4.2.10
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar