13.3.08

Påskefrokost

Traditionen tro holder vi i morgen påskefrokost - derfor behøver børnene ikke medbringe madpakke. Dog som sædvanligt frugt til om eftermiddagen.
Alle ønskes en god & forhåbentlig solrig påske.

6.3.08

Påske-fri?

På tavlen over pulten hænger et opslag om fridage i forbindelse med påske. Husk at udfylde hvilke dage dit barn kommer i børnehave og/eller holder fri.
Af hensyn til planlægning er sidste frist imorgen fredag d. 7.3.

Chokolade-univers

I formiddags var de gule & grønne børn til gymnastik i skolens gymnastiksal. Tilbage var den røde gruppe - nogle blev inde hvor de var optaget af at lave perleplader - andre var ude. Det regnede og der var mange store vandpytter - med stor tiltrækningskraft. Søgte siden ly i den overdækkede sandkasse hvor der blev bagt kager og lavet mad.

I går eftermiddags - mens de yngste sov til middag - vaskede vi terrassebordene så vi kunne sidde i solen og læse.
Til de ældste børns store fornøjelse startede vi på det magiske chokolade-eventyr Charlie & chokoladefabrikken (1964) af Roald Dahl (1916 - 1990). Bogen er fuld af fantasi, skøre detaljer og uventede drejninger og allerede efter ganske få kapitler er børnene begejstrede.
Læs mere på den officielle Roald Dahl hjemmeside

Enkelte havde set filmen af samme navn og vi talte om at mange film er lavet på baggrund af en bog. Det ledte videre til en snak om hvilke gode film vi havde set.

De børn der ikke havde lyst til at høre historie var i sving på legepladsen. Et par piger havde så travlt i legehusene og var så optagede af deres leg, at de havde lyst til at komme med ind og spise frugt.

4.3.08

Hvad tilhører hvem?

Der er trængsel i garderoben og mange nye børn. Det kan være svært at kende forskel på vanter, hjemmesko og alle de andre ting så husk derfor at skrive navn i.

Trafikprop

Fra tidlig morgen ønskede børnene at komme ud på legepladsen frem for at være inde - det var koldt, men stille vejr og solskin.
Har haft gang i skovle & trillebør og fyldt sand i de værste huller i cykelbanen. Mange ville gerne gi´en hånd med - så der var næsten ikke huller nok :)

Flere havde egne cykler med og der er blevet cyklet og kørt meget. Flere gange var der ligefrem trafikprop, men børnene var gode til at løse problemerne og i fællesskab fandt de ud af hvem der måtte bakke, trække lidt ind til siden osv.
De store (& fartglade) børn er gode til at tage hensyn til de yngste trafikanter på fx scooter eller trehjulet cykel ... for det sker de falder i staver på cyklen og blot sidder helt stille og fordøjer de mange indtryk.

Børnene må gerne medbringe egne cykler & cykelhjelm, der er indstillet så den passer dit barns hoved. Da vores aflåste skur er fyldt op kan vi desværre ikke tilbyde p-plads til børnenes egne cykler - derfor må vi for en god ordens skyld understrege at det er på eget ansvar at lade cykler stå på legepladsen efter lukketid & i weekenden.

3.3.08

Danseben & hønsehold

De ældste børn har i dag været til dans hos Heidi Husted i Haderslev. Hun havde inviteret byens børnehaver til gratis prøvetime.
Børnene tog rutebilen sammen med Judith og var afsted hele formiddagen. Det var en god oplevelse og alle børn var meget engagerede i både dans og sanglege. Vel hjemme viste de dansetrin og fortalte om alt det spændende de ellers havde oplevet bl.a på busturen.

Tilbage i børnehaven var den røde & gule gruppe. Vi var ude på legepladsen og trods regnvejr var humøret højt og der var stor aktivitet.
Enkelte blev inde og klippede påskepynt sammen med Lone.

Vitus har skam forstand på hønsehold og han fortalte detaljeret om hvordan hans morfar lærer sine 25. 000 høns at lægge æg - i redekasserne og ikke på gulvet.
Frederik har fortand på noget i samme stil - han ved alt om hvordan et barn kommer til verden og han har fortalt os alt hvad han ved. Der er ingen tvivl om at han glæder sig til at blive storebror.
Ja der er mange lange, kloge og vigtige samtaler i løbet af en dag :-)

Alle tog godt imod de to nye børn, Freja & Andreas som vi glæder os til at lære bedre at kende.

Og velkommen til Freja.

I dag havde Freja sin allerførste dag i børnehaven. Vi håber du bli´r glad for at være hos os. Hjerteligt velkommen til dig og din familie.

2.3.08

Udeliv


Det har været en mild vinter og vi har været meget ude. På stille & solrige dage bruger vi at flytte indendørs-aktiviteter med ud på terrassen fx tegner vi, læser bøger, samler puslespil eller leger med modellervoks.

Velkommen Andreas

Et stort & varmt velkommen til Andreas og hans familie. Vi glæder os over at få en ny legekammerat iblandt os.
Andreas har sin første dag i børnehaven i morgen, mandag.

En formiddag ved Haderslev Fjord




En kold & blæsende vinterdag ved fjorden. Alle var meget fascineret af en jolle der var fyldt med vand. Klik på det enkelte billede for at forstørre.

Flere tegninger

Se mange flere tegninger her.
Følg med(!) for der uploades jævnligt nye tegninger & fotos.

Mit hus






Hjem! - Tegnet af gruppen med de ældste børn.

Min familie







I forbindelse med Trin-for-Trin tegnede de ældste børn deres familier. Klik på det enkelte billede for at se nærmere på det.