Mandag d. 09.11.
Rød gruppe har været på tur på sportspladsen. Det gik så fint som det plejer. Børnene har leget i små grupper og de har lavet en stor sandkage. Gul og grøn gruppe har været hjemme i børnehaven. De har lavet hemmeligheder idag. Da vi havde spist vores madpakker gik vi ud på legepladsen, og så har vi været i fuld gang med lege indtil frugttid. Eftermiddagen har vi leget indenfor med puslespil, legoklodser, biler osv. Vi har haft en god dag.
Onsdag d. 11.11.
I dag holdt Fie sin 5 års fødselsdag i børnehaven, der blev serveret pizza og det var noget børnene kunne lide. Som dessert fik de en flødebolle. Efter vi havde spist frokost besluttede vi at blive inde - legepladsen ligner simpelthen en svømmepøl, Fie havde nogle DVD'er med af HC andersen, så vi så Den grimme ælling og de vilde svaner, to meget søde film. Kl. 14 fik vi frugt, dvs. vi fik banankager og kiks (gulerødder, agurker og tomater - rester fra frokosten). En hyggelig dag i børnehaven til trods for at vi ikke kunne komme ud at lege!
Torsdag d. 12.11
En rigtig efterårsdag, så her i formiddag har vi været inde. Kun de børn, som skal sove til middag er gået ud på legepladsen - de andre har leget indenfor. Nogle af de store drenge har leget i puderummet, det var sjovt at lege med alle de store puder. Vi har også lavet hemmeligheder. Efter vi har spist er alle gået ud på legepladsen.
1.12.09
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar